Her på sigen kan du læse mere om vores faste hold til sportsdans. Disse hold henvender sig primært til de dansere, der også stiller op i turneringer, men det er selvfølgelig ikke et krav. Alle er velkomne. Kontakt trænerne for at finde ud af, hvilket hold, der passer dig i forhold til alder og niveau

Latin
Ynglinge / Voksen Elite
Holdet Dancesport Latin er for dig, der danser i ungdom/voksen-rækkerne og som ønsker at dygtiggøre dig inden for latin sportsdans. Træningen er målrettet sportsdansere, der går til konkurrencer i ind- og udland. Vi arbejder med forbedring og forfining af teknik, opbygning af styrke, stabilitet og udholdenhed, ligesom der også er fokus på præcision, musikalitet, timing og følelsesmæssige udtryk. Vi laver forskellige øvelser under kyndig vejledning for at forbedre performance til konkurrencerne. Træneren på holdet er Milla Lykke.

Standard
Ynglinge / Voksen – Elite
Holdet Dancesport Standard er for dig, der danser i ungdom/voksen-rækkerne og som ønsker at dygtiggøre dig inden for standard sportsdans. Træningen er målrettet sportsdansere, der går til konkurrencer i ind- og udland. Vi arbejder med forbedring og forfining af teknik, opbygning af styrke, stabilitet og udholdenhed, ligesom der også er fokus på præcision, musikalitet, timing og følelsesmæssige udtryk. Vi laver forskellige øvelser under kyndig vejledning for at forbedre performance til konkurrencerne. Trænere på holdet er Pasquale Farina og Sofie Koborg.

Standard
Senior
Holdet Sportsdans Senior er for dig, der danser i senior-rækkerne og som ønsker at dygtiggøre dig inden for standarddans. Træningen er målrettet sportsdansere, der går til konkurrencer i ind- og udland. Vi arbejder med forbedring af teknikken og opbygning af stamina for alle standarddansene.Vi har fokus på alle aspekter af dansen så som præcision, musikalitet, koordination og meget mere. Både solodansere og par er velkomne. Du kan deltage en gang om ugen (mandag eller onsdag) eller to gange om ugen (begge dage). Trænere på holdet er Pasquale Farina og Sofie Koborg.

Sportsdans Standard & Latin Børn
Holdet Dancesport Standard/Latin Børn er for børn/unge i kategorierne Børn I, Børn II, Junior I og Junior II. På holdet arbejdes der med at udvikle og forbedre de grundlæggende færdigheder i standard- og latindans. Der arbejdes med teknik, koordination og rytme. Gennem sjov og inspirerende undervisning, forbedre de unge deres kvalitet i dansen, deres holdning, selvværd og selvtillid, ligesom de også lærer de grundlæggende færdigheder der skal til i sportsdans som konkurrencesport. Holdet er perfekt for unge dansere uanset om de har danset fra de var små eller lige er startet. Træningen på holdet tilbydes i et dynamisk og udviklende miljø for at forbedre dansernes færdigheder i latindans.
Book enetimer og få endnu mere ud af dansen!
Enetimer giver dig mulighed for at arbejde fokuseret med din dans under vejledning af en af vores dygtige trænere. Enetimer er ofte nødvendige for at få lagt danseprogrammer, der passer specielt til dig og for at få ændret løbende i takt med at du bliver dygtigere. Sammen med trænere arbejder i på teknik, udtryk og forskellige specifikke elementer af din dans. For elever, der går til turneringer, er enetimer vigtige for at du bliver klar teknisk og mentalt. Vi tilbyder enetimer i Standard, og latindanse primært.